Simremad – Chili con Carne

Jeg elsker stærk mad – og synes lidt stærke krydderier kan pifte næsten enhver ret op, så længe de er sat rigtigt sammen. Derfor er chili con carne også en af mine favoritter – og søndag blev der lavet en stor portion, så der var nok til hele 2 dage.

Jeg lod mig inspirere af Jane Fabers chili con carne – og lavede så lidt om i opskriften, og jeg var ganske tilfreds med resultatet. Der er masser af grønt i retten i sig selv, og den fylder derfor godt og er ganske billig efter min mening. God smag, masser af mad, og få penge – what’s not to like :)

Her er opskriften – her er nok til 4-6 pers. vil mit bud være – god fornøjelse:

Ingredienser:

  • 20 g frisk ingefær (et stykke på ca. 1,5-2 cm langt og 1-1,5 cm tykt vil jeg tro…vejer ikke maden) ;)
  • 2 store løg
  • 5-8 fed hvidløg (jeg brugte 8…jeg kan godt lide, når maden smager af noget)
  • 1 rød chili (fjer kernerne, hvis du gerne vil have en mere mild version)
  • Smør til stegning
  • 1 ds. flåede hakkede tomater
  • 1 ds tomatpure (140 g)
  • 0,5 kg oksefars
  • 1-1,5 dl whiskey :)
  • 1-3 dl vand
  • 2 grønsagsboullion terninger
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1,5 spsk tørret oregano
  • 1 spsk salt
  • 1-1,5 tsk tørret stødt chili eller cayennepeber
  • 1 spsk sukrin
  • 2 store gulerødder
  • 1 kinaradise
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 ds røde kidney bønner (skyllet godt)
  • 20-30 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Varm en gryde med lidt smør (eller andet fedtstof) i bunden. Snit løgene fint, pres eller hak hvidløg, hak ingefær fint samt den friske chili. Svits det i bunden af gryden til løgene er klare. Brun farsen heri.
  2. Skræl gulerødder og kinaradise og riv dem på den grove side på rivejernet. Kom det i gryden, når farsen er brunet. Lad det svitse af sammen i et par minutter.
  3. Tilsæt spidskommen, oregano, salt, chili/cayennepeber og sukrin og rør rundt.
  4. Kom tomatpure, hakkede flåede tomater og whiskey i gryden – og rør rundt. Tilsæt yderligere 1-3 dl vand og 2 grøntsagsboullion terninger alt efter, hvor tynd du vil have din sovs. Jeg kan godt lide at min er lidt tyk i det.
  5. Kog det op og skru derefter ned på lav varme og lad retten simre i 4-5 timer. Rør rundt et par gange undervejs. (Jeg rørte kun rundt efter 3 timer, efter 4 timer og igen lige inden servering).
  6. Hak peberfrugten i store tern.
  7. 10 min før retten serveres kommes peberfrugten i. Rør rundt.
  8. 5 min før retten serveres kom de røde kidney bønner og den hakkede mørke chokolade i – og rør rundt.

Serveres med brune ris, en klat skyr/creme fraiche og salat (lidt revet ost ville også have været super lækkert!).

Jeg som regel en bund af fintsnittet icebergsalat, lidt revne gulerødder, squash eller lignende. I går aftes blev det en bund af icebergsalat, 1 tomat, lidt agurk, 1/3 revet gulerod og så 1 spsk kogte brune ris. Mæthed.dk ;)

chili1 chili2 chili3

Er du til stærk mad?

/Rikke

Posted in Food, food, food... | Leave a comment

Tvangsoverspisning…BED…”kært barn” har mange navne

BED eller overspisning er en af spiseforstyrrelsernes nyere søstre – det er noget, som faktisk fylder en hel del for mange. Det fylder især i denne verden, hvor sundhed, sund mad, fit, fitness og andre ord i samme stil fylder utroligt meget. For mange mennesker er mad og følelser nært knyttet – dette gælder især for mennesker med BED.

Jeg har i mit netværk en kollega, som specialiserer sig indenfor netop dette område – hun hedder Mette.
Mette har valgt at dele sin historie her på bloggen – så jeg overlader ordet til Mette:

Kort om dig selv:
Jeg er 29 år og bor og arbejder i Aalborg.
Jeg har netop startet min egen virksomhed, hvor jeg arbejder med folk, der overspiser.
Det kan være både normalvægtige og overvægtige mennesker – og endda i enkelte tilfælde også grænsende til undervægtige. Men fælles for dem er, at de føler, de indimellem mister kontrollen over deres spisning og ”går amok” i mad.

Baggrund:
Jeg er uddannet diætist, er i gang med en psykoterapeutuddannelse og har selv haft spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.
Tvangsoverspisning minder i grove træk om bulimi; man har store ”ædeorgier”, hvor man mister kontrollen fuldstændig og spiser ekstremt meget mad på én gang. Ved tvangsoverspisning kaster man bare ikke op efterfølgende.

Hvordan startede din egen spiseforstyrrelse:
Allerede fra en ung alder synes jeg, at jeg var for tyk. Jeg gik på min første slankekur i 6. klasse. Det lykkedes mig i flere omgange at tabe mig 5-10 kilo. Men hver gang endte jeg med at tage dem på igen efterfølgende.
Da jeg var ca. 20 år, tabte jeg mig 10 kilo og for første gang lykkedes det mig at fastholde den nye vægt.

Jeg begyndte at interessere mig mere og mere for mekanismerne ved vægttab og ville gerne hjælpe andre folk til at opnå deres mål, så jeg søgte ind på uddannelsen Ernæring og Sundhed.

Jeg var lykkelig, da jeg kom ind på uddannelsen, for jeg var helt sikker på, det var det rigtige valg for mig. Men det ekstreme fokus på mad og sundhed gjorde ikke noget godt for mig. Tværtimod.
Jeg synes stadig, jeg trængte til at tabe mig, så jeg begyndte at stille alle mulige regler og forbud op for mig selv i forhold til, hvad jeg måtte og ikke måtte spise, hvor meget jeg skulle træne osv. Alt sammen med henblik på at tabe mig.

Jeg ville have kontrol, kontrol, kontrol.
Jeg vidste mere og mere om mad og sundhed, så jeg burde da af alle mennesker vide, hvordan ”man” skulle spise.

Men alligevel endte det med, at jeg gang på gang mistede kontrollen og åd enorme mængder mad i løbet af ingen tid. Det var vildt frustrerende!

Og så kom skammen, skylden og væmmelsen ved mig selv væltende efter overspisningen og jeg fik det værre og værre med mig selv.

Spiseforstyrrelsen var startet.

Hvordan kom du ud af spiseforstyrrelsen:
Det var en MEGET lang og sej proces. Der er ikke nogen ”quick-fix-løsning” når det handler om at komme ud af en spiseforstyrrelse.

Men nogle af de vigtige elementer for at komme ud på den anden side, var:

  • At droppe slankekure, rigide regler og diæter.

Hvis jeg skulle opbygge et naturligt forhold til mad igen, duede det ikke at forbyde mig selv en masse fødevarer. Netop disse forbud var med til at øge min trang til at overspise i dem.

  • At forbedre mit selvværd.

Mit selvværd var meget hæftet op på mine præstationer. Hvis jeg tabte mig, var jeg god nok, hvis jeg tog på, var jeg ikke god nok.

Hvis jeg overholdt mine regler ifht. spisning, var jeg god nok, hvis jeg ”faldt ved siden af”, var jeg dum og svag.

Hvis jeg klarede det godt i skolen, var det acceptabelt. Hvis jeg klarede det dårligt, var jeg doven.
I virkeligheden havde det jo ikke meget med selvværd at gøre. Mette var jo ikke god nok, bare som hun var. Hun skulle præstere for at være god nok. Så jeg måtte arbejde meget med også at føle mig god nok, når jeg bare var mig.

  • At ændre mit syn på min krop.

Jeg syntes altid, jeg var for tyk. Uanset om jeg vejede 82, som var min maxvægt (BMI 28) eller om jeg var nede på 68, som var min laveste vægt (BMI 23), så var jeg for tyk og skulle i hvert fald tabe mig 5 eller 10 kilo mere. Det var aldrig godt nok.

Jeg har arbejdet meget med mit syn på min krop.

Nu vejer jeg 75 kilo (BMI 25,5), men jeg er langt sundere end jeg var før i tiden. Jeg har det meget bedre med min krop end tidligere.

Jeg kan se de gode ting ved den nu; jeg er hverken tynd eller tyk. Jeg har former. Og det er jeg egentlig glad for nu.

  • At begynde at lytte til min krop igen.

I perioden med min spiseforstyrrelse var det mine egne regler, der dikterede hvad og hvornår jeg spiste. Jeg udarbejdede en kostplan til mig selv ud fra de principper, jeg havde lært på studiet – eller jeg spiste efter en eller anden kur jeg var stødt på i medierne.

For at lære at få et naturligt forhold til mad og til min egen krop, skulle jeg bruge tid på at mærke min krops signaler igen.

Altså lære at mærke sult- og mæthedsfornemmelser og spise efter dem i stedet for at spise efter de ydre regler og rammer, jeg satte op for mig selv.

  • At lære at sige til og fra.

Jo værre spiseforstyrrelsen blev, jo mere lukkede jeg mig inde i min egen lille verden. Jeg spiste for at bedøve mine følelser.

Da jeg skulle til at slippe overspisningerne, blev det nødvendigt for mig at mærke de svære følelser og kunne håndtere dem på en bedre måde end ved at forsøge at spise dem væk.

Én af måderne at gøre dette på, var ved at blive bedre til at bede om hjælp, når jeg havde det svært og sige fra, når folk overskred mine grænser.

Hvad er din drøm?
Min drøm er, at jeg via min forretning kan hjælpe mennesker, der har det ligesom jeg selv havde det, med at komme ovenpå igen.
En spiseforstyrrelse handler kun om overlevelse. Jeg vil gerne hjælpe disse mennesker til at leve igen!
Og så håber jeg også, jeg kan være med til at nedbryde tabuer og uvidenhed omkring spiseforstyrrelser, så der kan komme bedre hjælp på området.

Jeg vil gerne være med til at skabe offentlige debatter om det ekstreme fokus på sundhed, vi har i dagens Danmark og om, hvordan et så stort fokus i værste fald kan få en skadelig konsekvens for rigtig mange mennesker.

Hvem er dine kunder?
De mennesker der kommer hos mig, har et problem med deres spisemønster. Der er ikke noget de hellere vil, end at have kontrol over maden og måske endda opnå et vægttab. Men jo mere de øger kontrollen, jo mere får de følelsen af, at det er maden, der kontrollerer dem.

Om de har en spiseforstyrrelse eller ej er ikke relevant.

Overspisning finder form i mange forskellige udgaver og uanset om de kun overspiser en sjælden gang imellem, når chefen har skældt dem ud eller om de gør det flere gange om dagen – og måske med opkastning efterfølgende – så kan de komme til mig, hvis de ser deres overspisninger som et problem.

Mange af mine kunder har haft yoyovægt gennem flere år. De kan godt via kontrol, kostplaner, kure, regler osv. tabe sig de overflødige kilo, men kiloene kommer altid tilbage igen, da de ikke har forholdt sig til, hvorfor de overspiser.

Det er det, jeg hjælper dem til at finde ud af.

I øjeblikket er det primært kvinder, der kommer i min forretning. Og det er ikke fordi det kun er et kvindeproblem.
Hvis man ser på spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (som er den mest ekstreme form for overspisning), så er det ca. 40% med denne lidelse, der er mænd.
Så de er altså også derude.
Jeg tror en del af grunden til, de ikke kommer til mig, er fordi den gængse opfattelse af dette problem er, at man ”bare skal tage sig sammen”. Og det er så det, mændene vælger at gøre. De fokuserer på symptomet; overvægten. Og så spiser de mindre og motionerer mere. De taber sig måske også. Men så tager de på igen. De har jo heller ikke forholdt sig til det virkelige problem: nemlig hvorfor de overspiser.

Måske er det sværere for mændene at skulle ”se indad”, fordi det er lidt bløde og feminine værdier; at følelser og tanker skulle være skyld i ens overvægt i stedet for den mere maskuline tilgang; ”jeg skal bare tage mig sammen”.

Så på sigt vil jeg gerne finde ud af, hvordan jeg også får flere mænd til at komme i min klinik.

Hvordan arbejder du med dine kunder?
Min hovedydelse er individuelle samtaler. Som udgangspunkt anbefaler jeg altid et forløb, da ændring af tanker og handlemønstre er en længere proces og ikke bare noget man opnår via en enkelt samtale.

Jeg tilbyder også foredrag om emnet og er så småt gået i gang med at udbyde forskellige workshops.

Til de individuelle samtaler taler vi primært om de følelser og tanker, der ligger bag overspisningerne. Kunderne får forskellige øvelser fra gang til gang, så de bliver hjulpet til andre handlemønstre ud fra, hvor de er i processen og hvad de har brug for at arbejde med.

Der er fokus på at komme overspisningerne til livs – hovedfokus er ikke på vægttab.

Hvad giver det dig, at arbejde med disse mennesker?
Jeg er meget taknemmelig over at kunne bruge min viden og erfaringer til at hjælpe mine kunder til at få en bedre livskvalitet.

Nogle af dem har det virkelig dårligt, når de kommer til mig og de føler sig meget misforstået af deres omgivelser.

Jeg kan hjælpe dem til at skabe klarhed over deres situation og give dem følelsen af, at der er en vej ud igennem alt det svære.

Det er belønning nok i sig selv, når jeg fra gang til gang kan se, at de rykker sig; at de har skruet bare en anelse ned for deres sort/hvide tænkning og har udført dele af en opgave uden enten at gøre det til perfektion eller at give op, at de har forsøgt at bede deres omgangskreds om hjælp eller at de har øvet sig på at mærke deres sult- og mæthedssignaler og har fundet ud af, at de faktisk godt kan mærke deres krop.

Derudover er det også utroligt berigende for mig at arbejde med de problematikker jeg selv har haft så tæt inde på livet igennem flere år.

Det gør mig klogere på mig selv og de ting, jeg selv har gennemlevet.

Hvad oplever du oftest er det største problem?
En af de største udfordringer er tålmodighed – eller mangel på samme.
Vi er vant til at tingene skal gå så hurtigt i vores samfund og alle mine kunder kender til de nyeste ”quick-fix-løsninger”, såsom ”tab 10 kilo på 10 uger”, ”palæokuren”, ”5-2 kuren” eller hvad det nu er, der lige er fremme i tiden.

Og da det de ønsker sig allermest er at tabe sig og få kontrol over maden, er det meget fristende at springe på en af disse tendenser.

Det kan være svært at lukke af for alle de slankeråd, medierne hele tiden fremstiller. Men hvis mine kunder bliver ved med at springe med på de nyeste slanketendenser, fastholder de sig selv i det dårlige spisemønster.

Så de skal lære at lukke af for mediernes slankeråd – og i stedet acceptere at den forandring de er i gang med, kræver tid. Hvilket kan være meget svært for dem at acceptere.

Har de sociale medier, efter din mening, været med til at øge presset på folk med et forstyrret forhold til mad og/eller krop?
Ja, jeg synes desværre medierne generelt er med til at øge presset på de folk, der har et forstyrret forhold til mad og/eller krop.
Det er in at være slank. Det viser viljestyrke og kontrol. Og derfor er der hele tiden en eller anden ny lynkur fremme i medierne.
Sociale medier kan også i høj grad være med til at skabe et forvrænget billede af sundhed. Her tænker jeg i særdeleshed på Instagram.
De unge piger der kommer hos mig, har opfattelsen af, at alle de kender er superkontrollerede og standhaftige når det gælder træning, for de poster jo kun billeder af deres six-pack, proteindrikke og vægtstænger.
Men det er jo selviscenesættelse. Veninderne har også deres svage punkter. Det kan være, de også i et svagt øjeblik sidder i sofaen og overspiser i slik, kager og chips. Men det poster de jo ikke på Instagram. Så hvis man sammenligner sig med andre på de sociale medier, kan det godt være med til at skabe et øget pres, da det er et fuldstændig urealistisk og uopnåeligt ideal, man får stillet op på den måde.

Hvad gør du for at hjælpe dine kunder?
Jeg hjælper dem til at finde frem til årsagerne til at de overspiser.
Det kan nogle gange være meget komplekst og det er også derfor det tager lang tid at få rettet op på igen.

De allerfleste vil ha’ gavn af et længerevarende forløb, når de kommer til mig for at få hjælp.
Når vi har fundet frem til årsagerne, får de nogle øvelser, der kan hjælpe dem til at agere anderledes på disse årsager end ved at forsøge at spise dem væk.

Hvad er dine råd?
At man arbejder med de punkter, jeg nævnte under min egen vej ud af tvangsoverspisningen:

  • Droppe slankekure
  • Forbedre sit selvværd
  • Ændre sit syn på kroppen
  • Begynde at lytte til sin krop
  • Lære at sige til og fra

Derudover vil jeg klart anbefale, at man opsøger hjælp, hvis man har problemer med overspisning. Det kan være meget svært at overkomme denne problematik alene.
Men til gengæld er gevinsten helt ubeskrivelig stor ved at ”komme ud på den anden side” og igen føle, at man selv har styringen med sit spisemønster!

Et sted at starte, hvis man ikke synes, man har råd til at opsøge professionel hjælp, er ved at begynde at læse bøger om emnet. Her findes ofte mange gode øvelser og forslag til, hvad man selv kan gøre for at arbejde sig ud af problemet.

Du kan se en liste over de bøger, jeg anbefaler, på min facebookside.

Kontakt:
Har ovenstående givet dig lyst til at opsøge mere information om emnet eller kontakte mig, så kan du besøge min hjemmeside www.mettefuglsang.dk eller min facebookside: https://www.facebook.com/fuglsang.mette.

Ud over listen med anbefalede bøger, bruges facebooksiden også til løbende at poste fif og inspiration.

Fra siden er det desuden muligt at tilmelde sig mit nyhedsbrev, hvor der en-to gange om måneden udsendes nyheder inden for emnet overspisning.

mettefuglsang

Har du problemer med overspisning/BED, så får Mette mine varmeste anbefalinger!

/Rikke

Posted in Diæt, Livet, Sundhed | Leave a comment

Hokaido græskar i ovn

Dette var faktisk første gang jeg smagte hokaido græskar. Har overvejet det masser af gange, men tanken om at skulle lave suppe af det havde på ingen måde fanget mig. Da de så var på tilbud i Rema til 5 kr pr. stk. så kunne jeg ikke lade være med at købe et.

Jeg søgte lidt på nettet, og selvfølgelig var de fleste opskrifter, der i første omgang poppede op med supper, men der var også nogle enkelte andre opskrifter, og jeg fik hurtigt ideen til at lave “fritter” af græskaret. Det blev til følgende ret:

  • 1 Hokaido græskar
  • 1 pk hakket oksefars
  • 1 squash
  • 2 pastinakker
  • 3-4 gulerødder
  • 1 spsk god olie
  • 1/3 dl rødvinseddike
  • Krydderier: Peber, rosmarin og pommes frittes krydderi (obs. blandingskrydderier indeholder ofte en del sukker)

Græskaret skæres i kvarte, kernerne fjernes og skrælle skæres af. Herefter skæres græskaret i “fritter. Gulerødder og pastinakker skrælles og skæres i “fritter”. Squashen vaskes og skæres i grove tern. Det hele kommes i et ildfast fad, vendes i 1 spsk. olie, krydres med krydderierne, og der hældes rødvinseddike i bunden af fadet. Det sættes i en varm ovn ved 180 grader varmluft i 40 minutter.

Bøfferne formes og steges. Det hele serveres med en klat mayo – og bum bliv mæt og stærk ;)
IMG_8202/Rikke

 

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment

Dovenskab og nem morgenmad

Nogle gange skal det bare være ekstra nemt – dette kunne i princippet lige så godt have udgjort en frokost for mig, men denne gang blev det til en morgenmad. Den opfylder de kriterier jeg normalt sætter for mine måltider – groft grønt (kulhydrat), protein og fedt. Det giver mig de byggesten og den energi som min krop og hoved har brug for.

  • 1 gulerod
  • 1/4 rød peberfrugt
  • 1/3 agurk
  • 1 avocado
  • Ca. 150 g hytteost
  • Groft peber

Behøver vist ikke nogen videre forklaring ;)

IMG_8156

/Rikke

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment

Ultralydsbehandling – et fysioterapeutisk redskab

Ultralyd er en af de behandlingsmuligheder jeg bruger som redskab til min fysioterapeutiske behandling – og nu kommer et indlæg, som bliver en anelse teknisk, men jeg lover at jeg skal forsøge at holde det så forståeligt som muligt og lave en kort opsamling til sidst ;)

Behandling med ultralyd er indenfor fysioterapien blevet anvendt siden 1950’erne og er i dag. Mange terapeuter har brugt det i en årrække, fordi de har gode erfaringer med at det virker på en bred række af skader – kort sagt en bred indikationsramme.

Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare område (over 20.000 Hz) – i den terapeutiske behandling arbejdes der med frekvenser fra 800.000 til 3.000.000 Hz. Lyden dannes, når et materiale vibrerer, og lyden kan bevæge sig igennem ethvert elastisk medie med longitudinelle bølger. Tonen af lyden bestemmes af antallet af bølger pr. sekund – også kaldet frekvensen, som måles i Hertz. Vi kan høre frekvenser mellem 20-20.000 Hz.

IMG_8379

Ultralyden skabes ved at skabe elektrisk spænding i et krystal, som medfører en ændring i krystallets form. Denne proces er ekstrem hurtig, og derfor bringes krystallet til at vibrere med en meget høj frekvens (frekvens = antallet af bølger pr. sekund), og det er disse vibrationer, der kan bruges til at lave ultralyd med.

Når lydbølgerne sendes ind i vævet fungerer de som en form for mikromassage og kan danne varme. Varmen fra ultralyden afsættes specielt i hudoverfladen, ved overgange til senevæv og ved overgange til knoglevæv. Varmeeffekten aftager ind gennem vævet, da intensiteten af ultralyden falder, og der er hermed tale om en superficiel varmeudvikling. Det er dog sjældent pga. af den termiske effekt, at ultralyden benyttes – men det kan være varmeudviklingen der sætter en begrænsning for , hvor høj en intensitet patienten kan tolerere.

Selve den biologiske effekt af  ultralyden er forbedret vævsheling, øget blodcirkulation, muskelafslapning, øget permeabilitet og smertelindring.

  • Forbedret vævsheling, fordi ultralyden siges at udløse en hurtigere histamin frigørelse (hormon) og stimulere leukocytternes (de hvide blodlegemer) vandring gennem karvæggen. Histamin fungerer som et kemisk signalstof, der udløser den karreaktion, der fører til ekssudat (proteinrigt ødem). Det er altså startskuddet til en inflammationsproces – en hurtigere histaminfrigørelse = en hurtigere inflammationsstart.
    Leukocytterne kan efter vandringen gennem karvæggen optage uønskede partikler. Hastigheden hvormed leukocytterne får kontakt med karvæggen øges med ultralyd.
    Senere i inflammationsprocessen kan ultralyd være med til at stimulere fagocytosen, som er en af menneskekroppens forsvar mod bakterier. Kroppens egne celler fagocyteres kun, hvis deres overflade bliver “legemsfremmed”, fx hvis cellerne er beskadigede eller døde.
    Dernæst opnåes forbedret vævsheling, da ultralyden stimulerer til dannelse af nye kar og sikrer dannelse af et stærkt og smidigt bindevæv.
  • Øget blodcirkulation af flere årsager. Bl.a. medfører varmen i sig selv en øget cirkulation pga. en udvidelse af karrerne. Den mekaniske påvirkning stimulerer karrernes blodgennemstrømning. Når der er smerte et sted i kroppen reagerer kroppen som oftest med at spænde op i musklerne – altså øget tonus. Det nedsætter blodgennemstrømningen af vævet, hvilket ophober affaldsstoffer, hvilket igen giver smerter, som øger tonus. Dermed er det som oftest en fordel at øge blodgennemstrømningen ved smertetilstand.
  • Muskelafslapning ved hjælp af Gate control mekanismen, hvor nerveenderne kan stimuleres til at såkaldt ’lukke porten’, hvor smertesignalerne føres til hjernen. Læs mere her og her.
  • Øget permeabilitet, da svingningerne fra ultralyden rent mekanisk kan presse vævsvæskerne igennem cellemembranerne, samt at kunne påvirke natrium-calium pumpens aktivitetsniveau i en positiv retning.
  • Smertelindring formentligt pga. forbedret blodgennemstrømning, normaliseret tonus, nedsat væsketryk, stimulering af nerver og en til dels ukendt påvirk af smertereceptorerne.

Ultralyd egner sig godt til bruskskader, tendinitis og ankeldistortioner. Ens for disse skader er, at de alle opstår i væv med høj molekyletæthed, hvilket jo er her ultralyden absorberes bedst.

IMG_8380

Efter behandling kan man føle en smule uro eller træthed i det behandlede væv – denne fornemmelse bør aftage i løbet af et halvt døgn efter behandlingen.

Jeg oplever, at ultralydsbehandlingen kan være en hjælp tendinitis, hvor det kan være med til at hjælpe restitutionen. Det er et godt redskab sammen med korrekt genoptræning.

/Rikke

Posted in Fysioterapi, Skader og rehabilitering | Leave a comment

Skyr og hytteost til morgenmad

Jeg er blevet ret vild med den “nye” (den er vel ikke så ny mere) vanilie skyr fra Cheasy/Arla. En nem morgenmad her kunne se sådan her ud.

  • 2-3 spsk vanilie skyr
  • 1-2 spsk hytteost
  • Æblegrød efter smag
  • Toppet med 6-8 mandler og 3 hakkede valnødder

Det er NEMT og alligevel utroligt lækkert. Derudover minder det måske lidt mere om en traditionel morgenmad end, hvad jeg nogle gange foreslår ;) Uanset så spiser jeg sjældent det samme flere dage i træk til morgenmaden. Det er simpelthen så forskelligt, hvad jeg har lyst til, og ikke mindst hvad der lige er i køleskabet.

IMG_8134

/Rikke

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment

Sidedish salat til morgenmad

Jeg har tidligere været inde på, at morgenmaden ikke behøver at være så super traditionel. Jeg spise generelt efter følgende anbefalinger (som jeg også giver til mine kunder), dit måltid skal indeholde grønt (kulhydrat), protein og fedt. Det opfylder dette måltid, og så er det en dejlig frisk måde at starte morgenen på efter min mening. Denne portion blev nydt til en sen morgenmad en lørdag formiddag.

Ingredienser:

  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 10 cherrytomater
  • 1/2 agurk
  • 1 frisk mozarella “bøf”
  • purløg
  • Aromat og groft peber

Kræver ingen synderlig forberedelse. Det grønne skylles, cherrytomater og agurk skæres i mundrette størrelser og anrettes på tallerkenen. Toppes med mozarellaen i skiver som drysses med krydderier og purløg.

Det kunne have været super lækkert med lidt friske oliven også ;)

Velbekomme!
IMG_8205/Rikke

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment

Der sker spændende ting og sager

Der sker en masse spændende ting og sager for tiden – og det hele går simpelthen så stærkt! Det er skønt – og I kan tro, at jeg GLÆDER mig til at fortælle meget mere omkring det hele. Men indtil tingene falder på plads, så må I vente lidt endnu – men jeg lover Jer at det bliver værd at vente på.
Der er både gang i lidt ændringer i min egen lille virksomhed og derudover gang i noget helt nyt i samarbejde med en god kollega – åh det hele er så spændende!

Det hele kommer til at tage en masse tid i løbet af de næste par måneder, men jeg er sikker på, at det bliver det hele værd.

Indtil da står det på en masse møder med advokat, revisor, reklamebureau, nordjysk iværksætter netværk og mange flere. Det er en spændende proces, og der sættes undervejs endnu flere tanker i gang. Det er super fedt at have en anden person at sparre med og prøve lidt ideer af på – det giver mulighed for endnu flere ideer.

Indtil tingene falder lidt mere på plads er der ikke andet at gøre end at krydse fingre for, at det hele forløber planmæssigt. Så fingers crossed og så fortsætter vi arbejdet :)

Hav en skøn dag!

IMG_7741

/Rikke

Posted in Livet | Leave a comment

Kyllingesalat til frokost

Rester fra aftensmaden behøver ikke at spises som det blev aftenen før. Her har jeg lavet en hurtig kyllingesalat til frokosten.

Ingredienser:

  • 1/2 kyllingefilet fra aftensmaden
  • 2-3 blade icebergsalat
  • 2-3 spsk skyr
  • 1-2 tsk mayonaise
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 10 cherrytomater
  • 1 skive groft rugbrød
  • Karry, peber, muskatnød og aromat.

Kyllingefilet skæres i små tern, icebergsalat snittes fint og blandes med skyr, mayonaise og karry, peber samt lidt muskatnød. Røres rigtig godt sammen. Cherrytomaterne halveres. 1 skive groft rugbrød med spinat og kyllingesalat samt cherrytomater på siden. Til sidst toppet med aromat.

 

IMG_8204/Rikke

 

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment

Fiskedeller, salat og rodfrugter

Endnu en lækker måde at få fisk på – fiskedeller. Det er som regel noget der går nemt ind hos både børn og voksne :) Jeg veksler lidt mellem en meget nem løsning og en lidt mindre nem løsning. Enten køber jeg fiskefars i Rema eller frisk fiskefars ved fiskehandleren. Det skal behandles lidt forskelligt.

Der blev af dette en stor portion af det hele – vi spiste det begge to til aftensmad og igen til frokost, og så var der et par deller til fryseren også.

Fiskedeller:

  • 1 pk. torskefars og 1 pk. laksefars fra Rema
  • 1 løg
  • Frisk dild (tørret dild kan også bruges)
  • Peber og cayennepeber

Det hele røres sammen og steges på panden som dunser.

Blandet salat:

  • 1/4 icebergsalat
  • 1-2 avokadoer
  • 1 gul peberfrugt
  • 1/2 agurk

Skæres og snittes til passende størrelse til salat.

Rodfrugter:

  • 1/2 pose rodfrugtblanding fra Rema
  • 2-3 gulerødder
  • Krydderier efter smag – her er brugt: Peber, aromat og løgpulver

Skæres i “fritter” og sættes i ovnen ved 180-200 grader i 30-40 min.

IMG_8165

 

/Rikke

Posted in Food, food, food..., Sundhed | Leave a comment